Vores rugemaskine

I starten af 2014 lavede vi en rugemaskine.

Vi købte et brugt køleskab med en termorude i front. Det store vindue er til glæde for hele familien. Specielt når æggene klækker. Samtidigt er kølekskabet godt isoleret med deraf følgende lille energi forbrug til opvarmning. Rugemaskinen er udstyret med en PID termostat og et varmelegme fra America og en 12 v blæser med styring. Varmelegemet og blæser sidder i toppen over en en træplade ”falsk loft”.

Der er skrevet rigtigt meget om DIY rugemaskiner på US hjemmesider. Det er i princippet ret enkelt at ombygge et køleskab til en rugemaskine. MEN der er lidt mere omstændelig, at få helt ens temperatur (+/- 0,1)  i hele “ruge”området (2 lag med plads til 2×42 æg). Problemet med et (ihvertfald mit) køleskab er, at det ikke er helt symmetrisk. Det resultere i, at luftstrømmene (varmen) er meget svært at få på plads i hele området med den tolerance jeg ville acceptere.

Det er dog lykkedes, med diverse små finjusteringer og 100 vis af temperatur målinger.

Første rugning med rugeæg fra Steffen Lund blev med en klækningpct. på ca. 75 pct. ud af de befrugtede æg. Jeg havde derefter 80 sort kobber Maran æg i rugemaskinen. Disse kom fra hhv. en tysk og en fransk maran opdrætter. Æggene blev sendt med post herfra . Klækningspct. blev her på 60 pct. :) Efterfølgende har vi haft gåseæg og andeæg i rugemaskinen med klækningsprocenter på ca. 60 pct..

 

DSC05205